Altings Forbundethed 2020





Der findes et kobberstik, Dürers Melankolia. Aktuelt i en tid, hvor tabet af
tro, mening, tillid, kærester, venskaber, tillid til institutionerne og politik er
på spil. Kunne man gennemtrænge melankoliens skal, som det menneske,
der stak hovedet igennem himmelhvælvingen og orienterede sig om, hvad
der var på den anden side? Kan man det? Det vil Kontekst. Kontekst vil
benytte sig af værktøjerne, der ligger spredt på jorden som Melankoliens
engel, tage dem op og bygge et hus hinsides og fri af den melankolske
opgivelse. Gennem billedet og skulpturen at få kræfter til at rejse sig op
tværs gennem tidens misere.
 
Tekst af Louis Jensen

Albrecht Durer, “Melancolia”, 1514

Tetsuko Matsuzuka Jensen

Marianne Thingholm

Lisbeth Thingholm

Bjørn Kromann-Andersen

Form

Til sidst falder det sammen i én form, erindringen, sproget og kroppens eufori når tanken står foran sin opfyldelse. Så bygger det sig sammen, komponerer sig, skruer sig ind i sig selv, vridende sig til ét stykke, men derefter altid åbnende sig påny, og da stadig under denne tavse virbreren, denne parathed til udsigelse og deltagelse som var det et politisk testamente, som var det en blomsterflue der står summende, der står svirrende på sine vinger, en dynamo der driver livet op i fart, ind i en højere lyshed, og da samtidig rummende en langt skarpere, en ubarmhjertigere afvisning. Fornemmet som værende sig selv helt uden omskrivning fra vingespids til vingespids.

Og til sidst bliver alt genstand for latter. Og til sidst bliver alt kærlighed. Det er den sidste form.

Louis Jensen

Tetsuko Matsuzuka Jensen

Bjørn Kromann-Andersen

Lisbeth Thingholm

Metode

Opgiv alle forud givne figurer, ordenen, ordenes rækkefølge, stemningens stigen og fald, stilens sving, dens hvirvler og strømme som de én gang er fanget i rytmen. Og i stedet forme hensigtsløs registrerende, ikke bringende det ind i det moralske. Først da åbnes tingenes vilje og moral, men ikke som det yderste eller inderste. Og af sig selv bygger redskaberne nye strømme, kanter og rundinger, løftes de op i tingenes luft.

Louis Jensen

Michael Bredtved

Michael Bredtved

Per Kjærsgaard Jensen

Marianne Thingholm

Tetzuko Matsuzuka Jensen

Michael Bredtved

Marianne Thingholm

Bjørn Kromann-Andersen

Per Kjærsgaard Jensen

Lisbeth Thingholm

Tetsuko Matsuzuka Jensen

Per Kjærsgaard Jensen

Marianne Thingholm

Altings forbundethed

Alting hænger sammen. Kroppen og sindet. Naturen og mennesket. Kærligheden og jalousien. Det største og det mindste. Det er udstillingens tema.

De står på gulvet, de hænger på væggene, blandet godt og grundigt mellem hinanden. Noget er genkendeligt, andet ganske ejendommeligt og ikke let at identificere. Kontekst er stilhed og råberi, flothed og noget der ligner grimt. Der fortælles om tiden, der provokeres og der rejser sig en modstand mod melankolien og opgivelsen.

Louis Jensen

Fra ophængningen i KUNSTPAKHUSET Ikast

Foto Barbara Katzin