Historien bag KONTEKST

“KONTEKST – eller What do I know?” startede som udstillingsprojekt med Bjørn Kromann-Andersen og Ralf Mabillon på Hinnerup Bibliotek & Kulturhus i 2000.

I Kulturhusets arkitektonisk meget flotte og højtloftede Uresal fik vi fuldt ud indfriet vores intention om et dybere sammenspil mellem gådefulde objekter og forundrende malerier. Vi supplerede hinanden i et nonverbalt sprog, som skabte både nyt indhold og nye overraskende sammenhænge. Det er dette sammenspil, som er blevet vores omdrejningspunkt.

Dog tager man fejl, hvis man tror, at vi aftaler spilleregler i form af “nu laver du en skulptur og så maler jeg et billede til” eller omvendt. Værkerne skal kunne stå for sig selv og opstå uafhængigt af hinanden. Men vi har nok en fælles intuitiv måde at arbejde på samt en åbenhed og tillid til det bærende i en given situation og at det giver mening. Året efter udstillede vi på Frederikshavn Kunstmuseum, hvor vi fik Marianne Thingholm med. Vi kaldte udstillingen for KONTEKST og betragtede os fra dette tidspunkt i 2001 som gruppe af samme navn. Det er Mariannes lette, ofte let humoristiske streg, plus hendes evne til at transformere nær sagt hvad som helst til et kunstnerisk udtryk, sammen med en stor lyst til at gå nye veje og afprøve utraditionelle materialer, som træder i kontrast til vores arbejder.

På det tidspunkt savnede vi stadig et tematisk samlende omdrejningspunkt. Men under den intense og igen overraskende opbygningsproces fandt vi noget drømmeagtigt og maritimt på tværs af vores forskellige arbejder. Især Bjørns skulpturer om skibsforlis og brugen af bl.a. søkort i forbindelse med et videoindslag manøvrerede i en maritim retning og viste vores værker i et nyt perspektiv.

Efter Frederikshavn etableredes der et ønske om at arbejde mere målbevidst med et koncept, som tog udgangspunkt i stedsspecifikke udstillinger, som i dialog med arkitekturen og geografien udvikler sig fra sted til sted, samtidig med at vi nu var optaget af det maritime.

Vi arbejdede i det følgende målrettet med at skabe basis for noget præsentationsmateriale, som skulle visualisere vores intention og fik direktør Hans Jeppesen fra Handels- og Søfartsmuseum på Kronborg med på ideen, som drejede sig om at konfrontere et historisk museum med en moderne kunstudstilling. Det blev således til udstillingen MARITIM KONTEKST i foråret 2004. På utraditionel vis fik vi en del af vores udstilling blandet op med den historiske samling på museet som gav publikum noget at gå på opdagelse i.

Lidt forskudt til denne udstilling mærkede vi også et behov for ikke at blive fastlåst på det maritime og i bred forstand at forholde os til “det omgivende rum”. Lederen af Kunstcentret Silkeborg Bad, Iben From, havde set udstillingen på Kronborg og inviterede os til Silkeborg.

Her var der ikke noget maritimt, men dog en kilde omgivet af skov og søer og en broget historie. Dette førte os på en rejse tilbage i tiden, til vores barndom og frem til vores tid. Det er det ambiente rum på stedet og i forhold til os selv, som blev vores tema i Silkeborg: AMBIENTE KONTEKST.

Med os havde vi nu en 4. kunstner, maleren Ina Olsen, som gæst. Ina havde fulgt vores arbejde i dialog med os og på tæt hold gennem længere tid. Hendes arbejder kom med på et sent tidspunkt og var derfor ikke specielt lavet til udstillingen. Men vi vil gerne udfordre os selv med en “blind makker”: hvad sker der, hvis vi blander kortene på ny? Men ikke mindst, fordi Ina er en kompromisløs kunstner med stor integritet, der hviler i sig selv, mens hendes billeder, helt anderledes end vores arbejder, hele tiden fornyer sig omkring deres egen akse.

I foråret 2005 udstillede vi MARITIM KONTEKST på Færøernes Kunstmuseum LISTASAVN. Det blev en meget anderledes smuk og helstøbt udstilling i forhold til den året før på Kronborg, fordi vi her forholdt os alene til hinanden og arkitekturen. Desuden havde vi skiftet nogle værker ud og skabt en del nyt.