SORT SPEJL

Kunstnergruppen KONTEKST + gæster:
Bjørn Kromann Andersen, Ralf Mabillon, Marianne Tingholm
+ Birgit Bjerre, Louis Jensen, Tetsuko Matsuzuka Jensen og Lisbeth Tingholm.

SAK d. 21. maj – 18. juni 2017

Der er en ulmende uhygge indbygget i titlen ’SORT SPEJL’: For når noget ’går i sort’, er det holdt op med at virke, ligesom den sorte klædedragt før i tiden var tegn på sorg, og at den efterladte i sorgperioden var gået følelsesmæssigt i stykker. Vi er så fortrolige med det klare spejl og dets effekter – mørket derimod, som fremkaldes i vores bevidsthed, når vi forsøger at forstå det sorte spejls karakter, er langt mere urovækkende. Sådan er er det i øvrigt ofte, når vi taler metaforisk om ’det sorte’. For ’sort’ betegner mørket, både det konkrete og det i fantasien, og det har altid været stedet, hvor skyggerne har gemt sig, der hvor de har stået på lur og der hvor de har vokset sig store og uregerlige.

I denne udstillings-sammenhæng skal ’SORT SPEJL’ forstås i modsætning til det klare spejl, som jo åbenbarer tingene, og som vi er fortrolige med at kigge ind i og betragte os selv i. Det sorte spejl derimod afviser vores blik, er hemmelighedsfuldt og måske endda ligefrem fjendtligt og truende. SORT SPEJL handler om det bagvedliggende – det obskure, der gemmer sig i mørket, som vi ikke kan – eller ikke tør – fremkalde i det klare spejls lys. SORT SPEJL undersøger det anelsesfulde, det vi kan fornemme og derfor tiltrækkes af, samtidig med at vi måske også frygter det.

 

SORT SPEJL forsøger at fravriste mørket dets hemmeligheder ved at undersøge det og derved belyse dét, som det skjuler. Kontekstgruppen formulerer det således i en tekst udarbejdet i fællesskab i forbindelse med konceptualiseringen af SORT SPEJL: ’Når alt håb er ude og tiden virker sort, står kunsten klar til at udforske, afspejle og kaste nyt lys ind i mørket. Måske i et forsøg på at genskabe noget, finde en (ny) mening. Måske ligger der dybt i mennesket en evne til på trods af alt, at skabe sammenhæng – igen: En evne til at se nuancer i mørket – det sorte spejl? ’

KONTEKST forsøger, sammen med gæsteudstillerne, at etablere en samtale mellem dem og os, hvorved det bliver muligt at betragte det sorte spejl uden frygt og uden at det afviser os og lukker os ude med dets mørke. Udstillingen består af en lang række væsensforskellige værktyper: Maleri, grafik, tegning, objekter og skulpturer. Ved hjælp af et sammenblandingskoncept forbindes usynlige tråde mellem værkerne, og i stedet for den klassiske ophængning, hvor der er god afstand mellem de individuelle udstilleres værkafsnit, søger KONTEKST sammenstødene, snitfladerne og dialogerne: Det kontrapunktiske hvor værkernes mødes på et eksplicit og bevidstgjort plan. Derigennem skabes en mere direkte, måske endda påtrængende, æstetisk synergi, der overskrider de enkelte værkers udsagn til fordel for en mere kompleks kollektiv røst.

Udstillingen ledsages af et Essay af Trine Rytter Andersen
Læs teksten her